BørneIntra v2.19.1

Børnehuset Bispevangen

Bispevangen 150-1542750 Ballerup

Tlf.: 44771825

Tlf 2.: 2199 2560

Velkommen til Børnehuset Bispevangen

Billede

Bispevangen består af et vuggestuehus og et børnehavehus, men vi betragter os som et børnehus, hvilket blandt andet betyder at vi åbner og lukker i samme bygning, samarbejder ud fra den samme pædagogiske retning og som personalegruppe hjælpes vi ad om alle de opgaver, der er i et børnehus.

Vi er normeret til 30 vuggestuebørn og 70 børnehavebørn, men det kan variere. Der er minimum tre medarbejdere i hvert team. Vi er også uddannelsesinstitution og har fast en pædagogstuderende tilknyttet et team. Den studerende er i praktik ½ år ad gangen.

 

Vuggestuen:

Vi har tre vuggestuegruppe, hvor vi er i gang med at ændre strukturen, således at vi på sigt vil have børn i alderen 0-3 år på alle tre stuer. I vuggestuen har vi to ekstra rum som vi benytter til at kunne dele børnene op i mindre grupper i forbindelse med f.eks. aktiviteter.

Vuggestuen har sin egen legeplads som er tilrettet så børnene stimuleres motorisk og sanseligt.

De yngste børn sover udenfor i barnevogne og de børn som har behov sover to gange om dagen. De ældste sover på madrasser indenfor.

I vuggestuen har vi en køkkenleder som laver mad til alle børnene ud fra sundhedsstyrelsens regler, så hun sikre at børnene får sund og varieret kost.

 

Børnehaven:

I børnehaven har vi også tre grupper. Hvert år i maj samler vi de kommende skolebørn i et team. Det betyder at de yngste børnehavebørn er fordelt i to faste teams.

Bispevangens børnehave er bygget utraditionelt med legeoaser, hvilket giver mulighed for at børnene kan lege i forskellige legezoner.

Børnehaven har en dejlig stor legeplads med mange muligheder.

De yngste børnehavebørn som har behov for at sove, har mulighed for at sove sammen med de ældste vuggestuebørn.

Børnehaven er tilknyttet madordning – Fru Hansens kælder – så vi har en madmor som anretter maden for børnehavebørnene.

 

Pædagogisk praksis:

I det daglige har vi fokus på at lave aktiviteter i mindre grupper, idet det giver mulighed for nærvær og vi kommer derved tættere på det enkelte barn.

Der bliver afholdt børnemøder i hver gruppe om formiddagen. I vuggestuen får børnene i den anledning også lidt at spise og drikke.