BørneIntra v2.19

Dagplejen og Dagplejehuset

Kornvænget 322750 Ballerup

Tlf.: 44772086

Dagplejen (Dagplejen)

Velkommen til Dagplejen

Dagplejen er et kommunalt dagtilbud, som råder over et antal godkendte hjem, der modtager børn i alderen 0-3 år.

Dagplejepædagogikkens styrke er barnets tilknytning til et hjemligt miljø, hvor nærvær, omsorg, tryghed beskriver dagplejen.

Dagplejens pædagogik bygger på de hjemlige værdier, lille børnegruppe, overskuelighed, lavt støjniveau og tæt forældrekontakt.

Der er tid og rum til at udforske omverdenen og få fælles oplevelser, der kan støtte det enkeltes barns evne til at samarbejde med andre børn.

Dagplejerne arbejder i teams med 6-8 dagplejere, der mødes i legestue hver uge. Børnene danner venskaber med andre børn og lærer andre voksne at kende, så børnene bliver derfor hurtigt fortrolige med de voksne, som er børnenes gæstedagplejere.

Dagplejens mål er at skabe et åbent og tillidsfuldt miljø for børn og forældre.

En forudsætning herfor er godt samarbejde mellem barnets hjem og dagplejen..

Dagplejepædagogerne fører tilsyn med dagplejehjemmene og yder råd og vejledning om børnenes trivsel og udvikling samt den daglige pædagogiske praksis.